Nikon-logo

Nikon Imaging | Danmark | Europa

Vilkår og betingelser

Nikons studierabat Nikon Student Discount Program


  1. Denne studierabat gælder ved køb af et eller flere af de produkter der er omfattet i tilbuddet hos en af de nævnte forhandlere og af elever indskrevet ved en af de nævnte uddannelser.
  2. Studierabatten omfatter kun nye produkter leveret og distribueret af NIKON DENMARK - FILIAL AF NIKON UK LTD. ENGLAND (nedenfor kaldet Nikon) i Danmark. Klik her for at se listen over autoriserede Nikon-forhandlere, der er omfattet af dette tilbud. Studierabatten omfatter ikke brugte, reparerede eller forfalskede varer (herunder parallelhandlede varer udenfor EU/EFTA). Sortimentet kan variere mellem butikkerne.
  3. Studierabatten gælder ved køb indgået mellem den 30. august 2017 og den 30. juni 2020. Den angivne rabat skal fratrækkes i butikken ved købet. Ansvaret for at opnå rabatten påligger den, der ønsker at gøre brug af dette tilbud. Senere registrering af indgået køb for derved at opnå rabat er ikke muligt.
  4. Produkterne omfattet af dette tilbud sælges, så længe lager haves, og efter bestemmelser for forbrugerkøb. Nikon er ikke ansvarlig for en forhandlers evt. undladelse af at bestille produkter i perioden, hvor tilbuddet er gældende.
  5. For at kunne benytte dette tilbud skal du først registrere dig hvor du efterfølgende vil modtage et digitalt kort fra Nikon, som bevis på, at du er berettiget til at gøre brug af tilbuddet. Du skal fremvise det digitale kort sammen med gyldig legitimation ved et evt. køb for at gøre brug af tilbuddet. Følgende oplysninger kræves for at kunne gennemføre registreringen:
    1. For- og efternavn
    2. E-mailadresse
    3. Telefonnummer
    4. Oplysning om hvilken af de uddannelser, der er omfattet af tilbuddet, som du er optaget på.
    5. Accept af at Nikon behandler de indhentede personoplysninger, samt at Nikon har ret til at kommunikere med dig i anledningen af student-programmet.
  6. Tilbuddet er personligt for den registrerede person og er begrænset til maksimalt et (1) eksemplar af hvert produkt, der er omfattet af kampagnen. I tilfælde af, at dette tilbud er blevet misbrugt eller overudnyttet, for eksempel ved at en person har købt flere end et (1) eksemplar af de omfattede produkter, forbeholder Nikon sig ret til at tilbagekræve den udbetalte rabat og udelukke personen fra dette tilbud.
  7. De fleste spørgsmål kan besvares ved at besøge vores hjemmeside for denne studierabat. Øvrige spørgsmål henvises til Nikons kundeservice på 32 45 20 00.
  8. Nikon forbeholder sig ret til at verificere hver ansøgning. Hvis en ansøgning ikke opfylder betingelserne, eller hvis en ansøger på nogen måde misbruger tilbuddet, vil ansøgningen blive afvist. Nikons beslutninger i relation til dette tilbud er endelige og kan ikke indbringes for domstolene.
  9. Nikon har ret til at videregive dine oplysninger til tredjepart for at kunne håndtere dem, dog kun for dette tilbud.
  10. Nikon forbeholder sig ret til når som helst uden varsel og med øjeblikkelig virkning at ændre betingelserne for denne studierabat. Kompensation for en sådan ændring af betingelserne for dette tilbud foretaget af Nikon vil ikke blive ydet.